El-mærke er garanti for kvalitet

Garanti og din sikkerhed

Hos Risløv El A/S sætter vi en ære i at levere arbejde der opfylder alle lovmæssige krav og vejledninger. Vi gør vores bedste for at kvalitet og præcision er højeste prioritet.


Er du ikke tilfreds med det udførte arbejde bedes du tage fat i os straks så vi enten kan løse problemet så du er tilfreds med vores arbejde.


I tilfælde af at en sag ikke kan løses mellem dig som kunde og os som installatør er det muligt at klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer.



Risløv El A/S er medlem af brancheorganisationen Tekniq og dermed også en del af deres garantiordning. 

Garantiordning

TEKNIQs Garantiordning

Får du medhold i en klage, du har indbragt for Ankenævnet for Tekniske Installationer, indtræder TEKNIQs Garantiordning.


Ordningen dækker omkostninger til og med 150.000 kr. inkl. moms, hvis installatøren ikke opfylder kendelsen.


Hvis installatøren indbringer sagen for domstolene og installatøren ikke opfylder dommen, dækker garantiordningen fra det tidspunkt, hvor den endelige dom foreligger.


Garantiordningen dækker, når virksomheden er medlem af TEKNIQ på det tidspunkt, hvor klagen modtages i Ankenævnet.


Garantiordningen dækker ikke sager, hvor der klages over elinstallationsrapporter.


Læs mere om ordningen her: Ankenævn for Tekniske Installationer – Ankenævn for Tekniske Installationer (el-vvs-anke.dk)

Køb materialer selv

Hvis du selv leverer materialerne

Du må gerne selv levere materialer til en opgave. Hvis du selv leverer materialer, er du ansvarlig for at levere materialer i rette tid, så forsinkelser undgås. Du skal også sørge for at alle de materialer der skal bruges, er leveret og godkendt til brug her i Danmark.


Ved levering skal du selv kontrollere, at det er de rigtige materialer der leveres, og at disse ikke har nogen mangler.


Hvis vi som installatør opdager fejl eller mangler ved modtagelsen af materialer eller under arbejdets gang, skal vi gøre dig opmærksom på det. Du skal herefter selv løse problemet med din leverandør.


Vi er som Installatør ansvarlig for at monteringen er faglig korrekt. Vi må ikke montere materialer, der ikke er egnede til formålet, eller som ikke lovligt må anvendes.


Hvis der opstår fejl eller lign. på de af kunden selv leverede materialer vil vi opkræve betaling for de timer der bruges i forbindelse med fejlsøgning og evt. udskiftning af defekt produkt. 



Vi er naturligvis ansvarlig for de materialer, vi leverer. Det er din sikkerhed for at du får det korrekte produkt. 

Share by: